eksil-bornholmer i USA

Hola chicas Y chicos


tja, så løb tiden stærkt igen, så nu er det vist blevet tid til et lille indlæg med historier fra de varme lande (faktisk kun et land, så...).

Der er sket en hel del spændende ting siden sidste indlæg. For lidt over 5 uger siden, efter en almindelig uge med arbejde og eftermiddagssøvn i solen, fik jeg en opringning torsdag aften fra min chef. Han fortalte at ejeren af MVR havde tømt samtlige bankkonti og var stukket af til udlandet! Efter at have spurgt om hvor meget min chef havde drukket og om han ikke burde lægge stofferne på hylden, gik det op hvor mig at det desværre var sandt.

Torsdag aften ved 10-tiden 10. maj 2007 var jeg altså arbejdsløs (er der nogen der kan hjælpe med at oversætte a-kasse til engelsk?). Op imod 100 mennesker stod pludselig uden arbejde og uden penge til at betale husleje og regninger!

Torsdag nat blev brugt til at fundere over tingene over en øl eller 15 (det er sjovt som alting ser positivt ud gennem en ølflaske) og fredag formiddag kaldte sengen så... Efter en times søvn vågnede jeg til flere beskeder på telefonsvareren om jobtilbud, så jeg tog afsted til jobsamtale fredag eftermiddag og blev tilbudt job allerede samme dag. Så langt, så godt...

Fredag aften ringer min (tidligere) chef og beder mig komme til et møde på et hotel i nærheden lørdag ved middagstid med et firma der er interesserede i at måske overtage en del af de ansatte fra MVR.
Det viser sig at være et firma der hedder ZD Integrated, som har fået snuset sig frem til at her kunne der være en god mulighed for dem at få en komplet salgsafdeling til det europæiske marked. De er i samme branche som MVR, men har kun foden inde for det amerikanske marked.
Hele lørdag går med at høre deres præsentation af deres firma og vi går alle i enrum med dem for at diskutere mulighederne for ansættelse.

Søndag morgen bliver jeg ringet op af direktøren for firmaet. Han tilbyder mig at jeg kan starte med at arbejde for ZDI mandag morgen. Jeg ringer så lidt rundt til nogle af mine tidligere kollegaer for at høre hvad de synes om det. For at gøre en lang historie lidt mindre lang, så ender det hele med at mig og 8 af mine kollegaer fra MVR beslutter os for at sige ja til tilbuddet. Det er perfekt, for det er lige præcis 8 mennesker, som jeg har det godt sammen med og har en stor betydning for at vi kan fortsætte som hidtil. Det var planen at vi 9 skal åbne et kontor i sydflorida og fortsætte med at arbejde som vi gjorde hos MVR.

Tirsdag eftermiddag får vi forhandlet vores individuelle kontrakter på plads og får udleveret telefon og computer, så vi kan starte med at arbejde hjemmefra indtil vi finder et kontor.
Onsdag morgen går jeg igang med at ringe til mine kunder for at informere dem om at MVR er gået konkurs og vi får undervisning i ZDI's arbejdsgange og systemer.

Desværre viser det sig at ZDI ikke er alt det vi troede det ville være. Der er pludselig en masse løfter der ikke bliver holdt og generelt virker det som om de har glemt alt om os efter vi underskrev kontrakten. Vi prøver at snakke med dem om de problemer vi har, og vi sætter møder op, som de bliver ved med at udskyde.

Efter 2 uger hos ZDI bliver jeg ringet op af min chef (en af dem der flyttede med fra MVR), der siger at hun har fået et tilbud fra et andet firma. Hun inviterer os alle med til et møde med dem mandag d. 4 juni, da de er interesserede i at overtage alle de tidligere MVR-folk der nu er hos ZDI.
Vi er 7 der vælger at tage derhen og vi får en god snak med lederne og vi har en god fornemmelse af firmaet. Det er et firma vi kender igennem vores branche og det virker meget mere professionelt end ZDI. Man kan aldrig vide om det samme vil komme til at ske hvis de accepterer deres tilbud, men på daværende tidspunkt ser alt bedre ud end at blive ved med at arbejde for ZDI.

Alle 7 af os underskriver kontrakt med firmaet, der forresten hedder Partminer, mandag eftermiddag og så ringede vi til ZDI for at informere dem om at vi forlod firmaet (I de fleste stater i USA kan man opsige kontrakter fra dag til dag, både fra medarbejder og arbejdsgivers side).

Tirsdag morgen mødte vi så op og påbegyndte vores nye arbejde hos Partminer. Deres kontor ligger i Coral Springs, 15 minutters kørsel fra mig. Endnu engang måtte jeg gribe til telefonen for at opdatere mine kunder om hvad der var sket osv osv osv osv.

Imens alt dette stod på, var jeg også igang med at flytte. Vores lejeaftale udløber 1. juli, så jeg imellem jobsamtaler, møder og arbejde, var jeg ude at kigge efter nye lejligheder. Onsdag 30 juni fandt jeg en lejlighed jeg var meget interesseret i og afleverede en ansøgning. Torsdag morgen ringer de fra ejendomskontoret og fortæller mig at jeg er blevet gdkendt og kan flytte ind fredag. Da jeg meget gerne ville have lejligheden og ikke kunne være sikker på at have den hvis jeg ventede til 1 juli, sagde jeg ja tak og hentede nøgler osv fredag eftermiddag.
Lørdag lejede jeg så en varevogn og flyttede alle mine ting til min nye lejlighed. Det er en 2-værelses lejlighed på lige under 75 m2 beliggende lidt længere nordpå end hvor jeg tidligere boede.

Så den weekend gik med flytning og med at tilbringe en milliard timer (mindst) i diverse centre for at købe alle de ting jeg manglede til min lejlighed. Det var ikke rart for bankkontoen da jeg ikke havde fået løn i over 3 uger! Meeen, møbler skal man jo have :-)

Ugen efter min flytning (samme uge jeg startede hos Partminer), gik tiden med at stå op klokken 4 om morgenen, arbejde til efter middag, tage hjem og samle møbler og pakke flyttekasser ud og først fredag eftermiddag klokken 4 blev jeg færdig med at stille de sidste ting på plads. Det passede godt med at jeg skulle køre til Miami lufthavn for at hente min mor og min søster der kom for at holde 14 dages ferie hos mig.
Det var en meget træt og udkørt Jakob der stod parat i Miami lufthavn fredag aften, men endelig var det weekend og det ville blive dejligt at se familien igen...

Så nu har min mor og søster været her i snart 14 dage og vi har hygget og oplevet en masse ting, men mit tastatur brænder snart sammen, så det må jeg fortælle om i næste indlæg.

Her på falderebet kan jeg da også lige fortælle at det indtil videre er gået rigtig godt hos Partminer. Det er et stort, professionelt firma med en masse hjælpsomme og søde mennesker. Jeg trives og fremtiden hos Partminer ser lys ud...

Forresten, ejeren af MVR er der ingen der har set eller hørt fra siden han tog pengene og stak af. Han efterlod et brev til hans kone hvori der stod at hun så ham aldrig igen og at han ville skilles.
Der går en del rygter om hvorfor han stak af fra det hele; et af dem (det mest standhaftige) lyder på at FBI var ved at komme på sporet af at MVR havde solgt varer til et af de lande der er på USA's embargo liste og at han kunne risikere en del år bag tremmer (som egentlig kunne være meget rart hvis man kunne tilbringe dem med Paris Hilton).
Ingen ved om det er sandt og jeg tror aldrig vi finder ud af hele sandheden...

Der er sikkert en masse ting jeg har glemt at fortælle i hele denne pærevælling af ord, men jeg skal prøve at huske det hele til næste gang mine små danske fingre igen løber over tastaturet. stave/slå-fejl er alle på min regning :-)


Jeg håber I alle har det godt og nyder den danske sommer.