eksil-bornholmer i USA

Ja, jeg ved godt det er ved at være et stykke tid siden at jeg sidst har skrevet nyt, men hold modet oppe! Det er svært at sætte sig foran computeren når det er 30 grader udenfor og stranden lokker :-)

Mens I venter på nyt, kan I tjekke min nye blog ud her: Jakobs nye blog - her kommer der indlæg der ikke passer ind i mine amerikanske eventyrs-beskrivelser, skæve tanker, skøre ideer, mærkelige indslag osv. Smid gerne en kommentar hvis du har noget at bidrage med :-)

Hold jer varme...

Nåh, det er vist ved at være lang tid siden at min blog er blevet opdateret, så her er lige en smule nyt...

Sidst i oktober tog Monsell og jeg en kort weekendtur til Orlando. Vi ville gerne ind og opleve Halloween horror nights der blev afholdt i Universal Studios. Desuden havde vi også et par fribilletter til Sea World som vi så kunne få brugt.

Vi tog afsted fredag ved 13-tiden og undgik den værste eftermiddagstrafik. Vi checkede in på vores hotel beliggende på International Drive - et perfekt sted 5-10 min fra de fleste parker og tæt på restauranter osv.

Vi tog afsted til Universal Studios og ankom ved 8-tiden. Der var pakket med mennesker! Vi holdt i kø i over 40 minutter bare for at parkere. Men vi kom da ind...

Til Halloween Horror Nights laver de nye attraktioner i Universal Studios. Temaet er selvfølgelig Halloween, så for det meste er det spøgelseshuse, gysere osv. Når man går rundt på gaden, har de også forskellige monstre o.lign. til at forskrække folk. Der var en super fed stemning, som at gå midt inde i en fredags d.13 film, men der var alt alt alt for mange mennesker. På et tidspunkt stod vi i kø i halvanden time for at komme ind i en attraktion der tog 2 minutter! Det tog lidt af det sjove væk og det handlede mest om at stå i kø...

Vi var der indtil klokken 1 om natten og så gad vi ikke stå i kø mere. Det var meget hyggeligt at gå rundt i den gyser verden, men vi tager ikke afsted igen næste år. Der var alt for mange mennesker til at det var pengene værd.

Lørdag tog vi afsted til Sea World ved middagstid. Vi var der da min mor og søster var på besøg og den billet var gyldig til 2 besøg, så entreen var gratis. Vi var i deres rutsjebaner et par gange, men ellers gik vi bare rundt og slappede af, så på dyr og hyggede os. Vi blev der indtil spisetid hvor turen gik tilbage til Fort Lauderdale. Vi havde ikke lyst til at komme trætte hjem om søndagen efter en lang køretur og ved at køre lørdag aften undgik vi også en masse trafik.



Den 31. oktober var det så Halloween. For første gang i mange mange mange år var jeg udklædt på dagen! Her i USA klæder mange mennesker sig ud og går i byen om aftenen for at feste.

Vi tog op til Hard Rock Hotel & Casino sammen med at par venner og sad og fik et par øl på en udendørs bars. Der var rigtig mange fantasifulde og kreative udklædninger og folk havde virkelig gjort sig umage med at klæde sig ud. Jeg selv var klædt ud som ham fra Scream, mens monsell var klædt ud som French Maid. Yep, vi var et rigtigt kønt par :-)

Desværre faldt Halloween ikke på en weekend, så det blev ikke til det vilde fest. Vi skulle allesammen op på arbejde dagen efter... Men i det mindste fik jeg skræmt livet af flere af mine kollegaer da jeg tog min Scream maske med på arbejde dagen efter. Jeg var lidt upopulær et stykke tid efter det :-)

Der kommer billeder op af det hele meget snart og senere i dag kommer endnu en opdatering af min blog. Der vil I blandt andet kunne læse om en begivenhed der har stor indflydelse på resten af mit liv...

Nu hvor jeg ikke lige har haft tid (læs: været for doven) til at skrive om familiebesøget for et godt stykke tid siden, så er her en rejseberetning bragt i samarbejde med min kære moder. Vi (Læs: jeg) siger mange tak...



Hej smukke, almægtige champ (Nej, det har min kære moder ikke skrevet - men det bliver så kedeligt når der bare står "hej Jakob".

Maria og jeg ankom til Miami Lufthavn sidst på dagen d. 8.-6.-07 ( efter en laaang flyvetur ), og blev modtaget af Jakob og hans kæreste, Monsell. Jakob havde heldigvis næsten lige fået kørekort og havde købt bil – vi håbede så bare, han havde nået at øve sig lidt… - og det gik heldigvis fint med at køre, så efter et par (!!) omveje nåede vi Plantation, hvor Jakob nylig havde fået ny lejlighed.
Jakob havde haft travlt, inden vi kom ,med at købe – og samle – møbler og indrette sig, så han kunne ha´mor og søster på besøg…vi var rimelig imponerede over det, han havde nået – og som lovet – fik vi serveret Sangria på altanen, mens vi nød den varme aften og kiggede ned på svømmepølen.

Efter en god nattesøvn, var vi klar til at opleve Florida……
Vi startede med en gang amerikansk morgenmad –lækkert og meget mættende med bacon, pølser og tykke pandekager m. jordbær uhmm – det varede nogle timer, inden vi var sultne igen!
Vi måtte også lige en tur i supermarkedet for at proviantere – og så kom vi lige forbi et sted med enorme mængder tøj ( outlet ), så Maria og jeg fik brugt de første dollars..
Søndag kørte vi til Key Largo – ca. 2 timers kørsel sydpå – en flot køretur, og Jakob kørte, som om han aldrig havde bestilt andet…havde endda ”overskud” til at fortælle , hvad vi kørte forbi og også til at holde lidt i hånd med Monsell!!
Vel ankommet til Key Largo kiggede vi os lidt omkring og senere tog vi på sejltur, hvor der var mulighed for snorkling, hvilket Jakob og Monsell benyttede sig af. Mens Maria og jeg nød solen . På hjemturen med båden fik vi serveret champagne, som vi kunne nyde, mens vi så solen gå ned i havet – en flot tur.

Så blev det mandag, og Jakob måtte jo stå tidligt op for at passe sit arbejde, mens Maria og jeg sov længe og kunne nyde morgenkaffen på altanen eller ved poolen..
Heldigvis ( for os ) har Jakob tidligt fri, så han kunne køre rundt med os om eftermiddagen, hvilket vi var dybt taknemlige for, da jeg ikke turde køre bil ”over there”……og offentlige transportmidler var svære at få øje på !!
Vi var i et kæmpestort indkøbscenter ( Sawgras Mills ), hvor Maria gik lidt amok i alt det smarte tøj…og ikke var til at skyde igennem, da hun kunne promenere med bærepose fra Burberry – den kommer nok op at hænge på væggen derhjemme!!

Vejret var meget varmt og fugtigt – hvilket jeg døjede lidt med – og flere dage kom der regn-og tordenbyger om eftermiddagen – dog heldigvis af kortere varighed.

Vi var flere gange i det store indkøbscenter, hvor vi fik ”studeret nogle af de over 300 butikker , der var i centeret – og også fik købt noget tøj, selv om det var lidt omstændeligt (!), da vi ikke havde samme smag i tøj og ikke turde lade hinanden af syne af frygt for at blive væk fra hinanden….det krævede lidt tålmodighed !!

En eftermiddag kørte vi til en stor park og gik en tur – der var meget flot – lidt jungleagtigt og vi så flotte sommerfugle, kæmpe-edderkopper ( alt er bare kæmpe..), egern, ørne og en enkelt varan- tror jeg, den hed…
En aften var vi i Fort Lauderdale – en stor flot by, hvor vi gik tur på havnepromenaden og spiste til aften med udsigt over vandet.
Vi spiste aftensmad på restaurant næsten hver aften – fik rigtig lækker mad – store portioner, så måske tog vi et par kilo på, selv om vi sjældent spiste op…
Vi blev lidt vilde med at drikke Sangria el. Corona med lime – det var godt i varmen…

De fleste formiddage tilbragte Maria og jeg et par timer ved poolen – jeg som regel i skyggen, mens Maria var sej (!) og blev liggende i solen trods ”rødme” og soleksem !!
Hun nåede også at blive godt brun..

Vi kørte også en aften til Hard Rock Kasino – lidt Las Vegas-agtigt og meget flot og stort…. Jeg nåede at tage et billede af spillekasinoet, inden en vagt opdagede det og fortalte, at det var forbudt at fotografere derinde !! Heldigvis konfiskerede han ikke mit kamera….

Den næste week-end, vi var der , kørte vi til Orlando fredag middag og kom først tilbage igen søndag aften. Vi overnattede i en luksus ferielejlighed i to etager med hver vores sovevær. – dog delte Jakob og Monsell The Master bedrum med tilhørende luksus badeværelse, mens Maria og jeg havde et tilfælles.
Det var en meget lang køretur dertil – over 4 timer – puha..
Lørdag deltog vi i noget forsøg på at sælge Timeshare lejligheder (!) -ellers havde vi ikke haft råd til at bo i sådan noget luksus – Monsell havde vundet week-endturen med den klausul, at vi deltog i seancen !! Det var nogle lange timer, vi måtte høre på salgsprædiken ( og jeg forstod ikke halvdelen ), hvorefter vi fik vist nogle mega-luksus-lejligheder frem, som vist sku´friste til at købe, men da ingen af os har for mange penge (!!), måtte vi skuffe den ihærdige sælger.
Da vi endelig slap ud, var dagen næsten gået, men vi nåede en tur i et vandland (endnu engang kæmpe…), hvor Jakob og Monsell stod i kø for at prøve vilde ting, mens Maria og jeg slappede af i et par solstole – vi blev dog lidt trætte i hovederne af musikken, som kværnede uafbrudt – og temmelig højt!
Søndag var vi i Sea World, som var et fantastisk flot sted – vi så mange havdyr i flotte omgivelser, men det mest fantastiske var et spæghuggershow – det var vildt imponerende. Vi prøvede også en simulator –helikopter, der fløj over Arktis og kom ud for vilde ting – det var meget livagtigt og grænseoverskridende !En god dag men også en meget varm dag..

Næste dag var det gråvejr med regn og torden, så vi holdt os indendørs – Maria i sengen med ondt i halsen ( det var nok al den aircondition ), og jeg fik ryddet lidt op og vasket noget tøj. Jakob var også træt, da han kom hjem, så han tog sig også lige en skraber…
Jeg måtte dog ud i luften, så jeg besluttede at gå (!) en tur i supermarkedet, selv om Jakob sagde, at her gik man ikke så meget – og vist var lidt nervøs for om jeg skulle fare vild – men jeg travede kækt (!) de par kilometer i 38 graders varme, og fik handlet lidt! På hjemvejen rendte jeg ind i en gevaldig regnbyge – blev rigtig meget våd – og blev et par gange tilbudt et lift af ”indfødte”, der vist troede, jeg var faret vild ( eller havde mistet min bil!). Den´tur gentog jeg ikke…
Aftenen tilbragte vi med at se ”Anden” på DVD, så vi fik også grinet lidt…

Dagen efter kørte vi til Everglades Sumpene, hvor vi tog på en sejltur for at se alligatorer – vi så flere af dem – lidt frygtindgydende så tæt på…men vi så også usædvanlige fugle og bl. a. en masse ørne –idet hele taget en meget flot tur.
PÅ land var vi inde og kigge på et lille alligator-show : en´mand og en´alligator, men det var spændende – og manden manglede vist kun to fingre…..

Vi var naturligvis også i Miami og på Miami Beach, hvor vi tilbragte et par timer på stranden med at bade og nyde solen – og studere menneskene omkring os –meget interessant….vi kiggede lidt på byen, som er meget flot trods sine højhuse – alt så meget velholdt ud og mange huse er malet i lyse pastelfarver. Der var også meget rent overalt ( det gjaldt nu alle de steder, vi var ), og vi så ingen steder , noget der lå og flød på gaderne.
Vi spiste til aften inde i byen - men udenfor – hvor vi også kunne nyde menneskene – og deres hunde – og så fik vi også lige shoppet lidt, inden turen gik hjemad.


´Dagen før vi rejste hjem igen, var vi ved et kæmpe, kæmpe(!) stort marked, hvor der blev solgt alle mulige ting, så vi havde mulighed for at få brugt de sidste dollars….
Vi var ude at spise lækker mad om aftenen sammen med Monsell på en italiensk restaurant – det var helt vemodigt , at det pludselig var sidste aften.

Det var en god tur, hvor vi oplevede mange spændende ting, og jeg synes, det var rart at se, hvor Jakob boede – og i hvilke omgivelser – det betyder noget, at jeg ved, hvor han er, når vi snakker sammen i tlf..
Jeg tror, Jakob glædede sig til at blive sig selv igen, da vi tog af sted – vi havde fyldt meget i de fjorten dage, vi var der, og Jakob havde ikke rigtig nået at nyde sin lejlighed , som for øvrigt var rigtig lækker. Jeg tror også, Jakob var kommet i søvnunderskud (!) – det er hårdt at skulle passe sit arbejde og samtidig ”underholde” mor og søster for ikke at tale om kæresten…

-Så, d. 22.-6. tog vi afsked med Jakob og satte kurs mod Danmark, hvortil vi ankom d. 23.-6. om eftermiddagen efter en meget laaaang flyvetur….hvorfor er der så lidt plads i de flyvemaskiner!!

Tak for en god ferie, Jakob……din mor!


Min dejlige mor har også været så flink at sende sine feriebilleder til mig, så de ryger også op på bloggen snart. Så mangler Maria bare at sende sine billeder - sæt igang! :-)

Så kan jeg oplyse at jeg for anden gang på 26 år er blevet storebror til en sund og velskabt lillesøster, 3600g og 53cm (hvis jeg husker rigtigt). Hendes mor og far meldes begge i god behold.

Tillykke til Nielsen/Katholm - Jeg glæder mig til at se billeder nu hvor jeg ikke kan være der selv!

Jeg håber alle har det godt...

Så skete der lidt på siden igen. Jeg har lagt en del nye billeder op (150+). Der kommer mange flere op så snart min kære mor og min lille bitte søster får taget sig sammen til at få sendt deres feriebilleder til mig :-)

Hav tålmodighed, kære trofaste læsere; Jeg vender stærkt tilbage med flere eventyr fra Florida i den nærmeste fremtid (og et afsnit eller 2 om alt det jeg ikke har fået skrevet om endnu :-))

Happy friday!

Hola chicas Y chicos


tja, så løb tiden stærkt igen, så nu er det vist blevet tid til et lille indlæg med historier fra de varme lande (faktisk kun et land, så...).

Der er sket en hel del spændende ting siden sidste indlæg. For lidt over 5 uger siden, efter en almindelig uge med arbejde og eftermiddagssøvn i solen, fik jeg en opringning torsdag aften fra min chef. Han fortalte at ejeren af MVR havde tømt samtlige bankkonti og var stukket af til udlandet! Efter at have spurgt om hvor meget min chef havde drukket og om han ikke burde lægge stofferne på hylden, gik det op hvor mig at det desværre var sandt.

Torsdag aften ved 10-tiden 10. maj 2007 var jeg altså arbejdsløs (er der nogen der kan hjælpe med at oversætte a-kasse til engelsk?). Op imod 100 mennesker stod pludselig uden arbejde og uden penge til at betale husleje og regninger!

Torsdag nat blev brugt til at fundere over tingene over en øl eller 15 (det er sjovt som alting ser positivt ud gennem en ølflaske) og fredag formiddag kaldte sengen så... Efter en times søvn vågnede jeg til flere beskeder på telefonsvareren om jobtilbud, så jeg tog afsted til jobsamtale fredag eftermiddag og blev tilbudt job allerede samme dag. Så langt, så godt...

Fredag aften ringer min (tidligere) chef og beder mig komme til et møde på et hotel i nærheden lørdag ved middagstid med et firma der er interesserede i at måske overtage en del af de ansatte fra MVR.
Det viser sig at være et firma der hedder ZD Integrated, som har fået snuset sig frem til at her kunne der være en god mulighed for dem at få en komplet salgsafdeling til det europæiske marked. De er i samme branche som MVR, men har kun foden inde for det amerikanske marked.
Hele lørdag går med at høre deres præsentation af deres firma og vi går alle i enrum med dem for at diskutere mulighederne for ansættelse.

Søndag morgen bliver jeg ringet op af direktøren for firmaet. Han tilbyder mig at jeg kan starte med at arbejde for ZDI mandag morgen. Jeg ringer så lidt rundt til nogle af mine tidligere kollegaer for at høre hvad de synes om det. For at gøre en lang historie lidt mindre lang, så ender det hele med at mig og 8 af mine kollegaer fra MVR beslutter os for at sige ja til tilbuddet. Det er perfekt, for det er lige præcis 8 mennesker, som jeg har det godt sammen med og har en stor betydning for at vi kan fortsætte som hidtil. Det var planen at vi 9 skal åbne et kontor i sydflorida og fortsætte med at arbejde som vi gjorde hos MVR.

Tirsdag eftermiddag får vi forhandlet vores individuelle kontrakter på plads og får udleveret telefon og computer, så vi kan starte med at arbejde hjemmefra indtil vi finder et kontor.
Onsdag morgen går jeg igang med at ringe til mine kunder for at informere dem om at MVR er gået konkurs og vi får undervisning i ZDI's arbejdsgange og systemer.

Desværre viser det sig at ZDI ikke er alt det vi troede det ville være. Der er pludselig en masse løfter der ikke bliver holdt og generelt virker det som om de har glemt alt om os efter vi underskrev kontrakten. Vi prøver at snakke med dem om de problemer vi har, og vi sætter møder op, som de bliver ved med at udskyde.

Efter 2 uger hos ZDI bliver jeg ringet op af min chef (en af dem der flyttede med fra MVR), der siger at hun har fået et tilbud fra et andet firma. Hun inviterer os alle med til et møde med dem mandag d. 4 juni, da de er interesserede i at overtage alle de tidligere MVR-folk der nu er hos ZDI.
Vi er 7 der vælger at tage derhen og vi får en god snak med lederne og vi har en god fornemmelse af firmaet. Det er et firma vi kender igennem vores branche og det virker meget mere professionelt end ZDI. Man kan aldrig vide om det samme vil komme til at ske hvis de accepterer deres tilbud, men på daværende tidspunkt ser alt bedre ud end at blive ved med at arbejde for ZDI.

Alle 7 af os underskriver kontrakt med firmaet, der forresten hedder Partminer, mandag eftermiddag og så ringede vi til ZDI for at informere dem om at vi forlod firmaet (I de fleste stater i USA kan man opsige kontrakter fra dag til dag, både fra medarbejder og arbejdsgivers side).

Tirsdag morgen mødte vi så op og påbegyndte vores nye arbejde hos Partminer. Deres kontor ligger i Coral Springs, 15 minutters kørsel fra mig. Endnu engang måtte jeg gribe til telefonen for at opdatere mine kunder om hvad der var sket osv osv osv osv.

Imens alt dette stod på, var jeg også igang med at flytte. Vores lejeaftale udløber 1. juli, så jeg imellem jobsamtaler, møder og arbejde, var jeg ude at kigge efter nye lejligheder. Onsdag 30 juni fandt jeg en lejlighed jeg var meget interesseret i og afleverede en ansøgning. Torsdag morgen ringer de fra ejendomskontoret og fortæller mig at jeg er blevet gdkendt og kan flytte ind fredag. Da jeg meget gerne ville have lejligheden og ikke kunne være sikker på at have den hvis jeg ventede til 1 juli, sagde jeg ja tak og hentede nøgler osv fredag eftermiddag.
Lørdag lejede jeg så en varevogn og flyttede alle mine ting til min nye lejlighed. Det er en 2-værelses lejlighed på lige under 75 m2 beliggende lidt længere nordpå end hvor jeg tidligere boede.

Så den weekend gik med flytning og med at tilbringe en milliard timer (mindst) i diverse centre for at købe alle de ting jeg manglede til min lejlighed. Det var ikke rart for bankkontoen da jeg ikke havde fået løn i over 3 uger! Meeen, møbler skal man jo have :-)

Ugen efter min flytning (samme uge jeg startede hos Partminer), gik tiden med at stå op klokken 4 om morgenen, arbejde til efter middag, tage hjem og samle møbler og pakke flyttekasser ud og først fredag eftermiddag klokken 4 blev jeg færdig med at stille de sidste ting på plads. Det passede godt med at jeg skulle køre til Miami lufthavn for at hente min mor og min søster der kom for at holde 14 dages ferie hos mig.
Det var en meget træt og udkørt Jakob der stod parat i Miami lufthavn fredag aften, men endelig var det weekend og det ville blive dejligt at se familien igen...

Så nu har min mor og søster været her i snart 14 dage og vi har hygget og oplevet en masse ting, men mit tastatur brænder snart sammen, så det må jeg fortælle om i næste indlæg.

Her på falderebet kan jeg da også lige fortælle at det indtil videre er gået rigtig godt hos Partminer. Det er et stort, professionelt firma med en masse hjælpsomme og søde mennesker. Jeg trives og fremtiden hos Partminer ser lys ud...

Forresten, ejeren af MVR er der ingen der har set eller hørt fra siden han tog pengene og stak af. Han efterlod et brev til hans kone hvori der stod at hun så ham aldrig igen og at han ville skilles.
Der går en del rygter om hvorfor han stak af fra det hele; et af dem (det mest standhaftige) lyder på at FBI var ved at komme på sporet af at MVR havde solgt varer til et af de lande der er på USA's embargo liste og at han kunne risikere en del år bag tremmer (som egentlig kunne være meget rart hvis man kunne tilbringe dem med Paris Hilton).
Ingen ved om det er sandt og jeg tror aldrig vi finder ud af hele sandheden...

Der er sikkert en masse ting jeg har glemt at fortælle i hele denne pærevælling af ord, men jeg skal prøve at huske det hele til næste gang mine små danske fingre igen løber over tastaturet. stave/slå-fejl er alle på min regning :-)


Jeg håber I alle har det godt og nyder den danske sommer.

Hejsa

For de af jer der ikke nåede at læse alle mine indlæg fra i år før de blev fjernet (nærmere om det i forrige indlæg), kan jeg oplyse jer om at min kære fætter har skrevet om tidligere omtalte jul og nytår og det kan der læses om her; http://jannikanker.blogspot.com/ - arkivet fra 2006.

Jeg vil fremover prøve at holde Sandheden (sssshhh - se forrige indlæg) væk fra mine indlæg, så jeg kan undgå at få flere af mine ord kidnappet.

Nåh, nok om konspirationer, Sandheden osv. Det må jeg lægge bag mig og håbe på at min indlægs-produktivitet ikke bliver hæmmet i fremtiden af faktorer jeg ikke har indflydelse på (damn aliens!).

Så her er lige en kort update på hvad der er sket i det sidste stykke tid...

Jeg var i Danmark for en uge siden. Til dem jeg ikke nåede at se; ØV! Til dem jeg nåede at se; Det var rigtig godt at se jer og jeg savner jer allerede igen :-)
Meeen, jeg er nu glad for at være hjemme i varmen igen! Efter at have frosset i 14 dage, har jeg brugt den sidste uge på at at sidde på terrassen og få varmen... Og på at få indhentet noget af den søvn jeg ikke fik på min 16 timers rejse fra København til Miami!

Jeg kan også lige fortælle at jeg slap godt igennem immigationen i lufthavnen. Jeg må indrømme at jeg var en anelse nervøs efter mit lille vaskemaskine-stunt (tidligere indlæg), men min frygt var ubegrundet, selvom den mexicanske paskontrollør (ha ha, han slap ikke igennem og må nu sidde og tjekke pas resten af sit liv - til gengæld har han fået en stor pistol, respekt!) løftede øjenbrynene da han så mit forvaskede visa og spurgte hvad fanden jeg havde lavet med det! Så måtte jeg jo indrømme at der bare var kommet en smule vand på det :-) Men jeg lovede at passe bedre på det i fremtiden og så fik jeg ellers lov til at betræde guds eget land igen...

Ellers så nyder jeg livet, arbejder, tager sol og går ud og spiser god mad - jeg kan i hvert fald ikke brokke mig over tingenes tilstand...
Jeg håber I alle har det godt og nyder det danske forår (som selvfølgelig først kom da jeg var rejst tilbage igen!).

Hov, og så lige en tragikomisk historie. Jeg stod ude i solen i går og røg en cigaret med en kollega. Han er ærkeamerikaner og er som amerikanere nu engang er; Han spurgte mig med alvor i stemmen om Holland var hovedstaden i the Netherlands! Og gud hjælpe mig om han så ikke idag spørger om England er hovedstaden i Great Britain! Det kommer ikke som en overraskelse for mig at amerikanerne ikke aner hvad der sker udenfor deres lands grænser, men det er nu alligevel lidt skræmmende. Bare se fætterens sidste indlæg; http://jannikanker.blogspot.com/2007/03/endelig.html

Men hva' fan', så har vi noget at grine af :-)


"Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the universe."
Albert Einstein



ps. Hvis der nu skulle være amerikanere der læser med (og forstår dansk) vil jeg lige pointere at Albert Einstein kun er ansvarlig for det sidste citat i indlægget - resten af indlægget er forfattet af Champen himself :-)

Kære alle

Der er sket noget frygteligt!. Nu har jeg skrevet 5-6 indlæg her i det nye år om hvordan jul osv gik, men jeg har just erfaret at alle indlæg, bortset fra mit første indlæg i det nye år, er blevet bortført af rumvæsner. I morges lå der en besked;

Kære Jakob

Du undrer dig sikkert over hvor dine indlæg fra 2007 er blevet af. Vi må tilstå at have fjernet indlæggene fra din blog og opbevarer dem nu på et tophemmeligt sted.


I sidste måned drøftede vi din blog på vores månedlige rum-møde og mange udtrykte angst for at du var ved at få for stor indflydelse på din efterhånden store læserskare. Vi besluttede at alle indlæg fra i år skulle fjernes og destrueres for at undgå at for mange Sandheder skulle se dagens lys.


Mange vil ikke kunne forstå hvordan dine indlæg, der ved første øjekast ser ud som en slags dagbogs-beretning om dit spændende liv, kan true menneskeheden & rumvæsenheden og føre til universets undergang, men du ved godt hvad vi taler om, ikke? Vi har i samarbejde med flere jordiske eksperter været i stand til at aftyde skjulte budskaber i dine indlæg. Hvis disse indlæg falder i hænderne på de forkerte personer, kan det slippe ud at mennesket ikke er den eneste race i universet.


Jakob, vi ved godt at du er et meget specielt menneske, der med din intelligens og dit store hjerte, kan holde til at vide Sandheden. Men du må forstå at menneskeheden som sådan ikke er klar til at se Sandheden i øjnene. Jorden er en ung planet befolket at, i henhold til vores målestok, babyer.


En lille skare af udvalgte jordboere kender til hemmeligheden (Stig Tøfting, Michael Laudrup, Jessica Alba, Britney Spears m.fl). Vi stoler på at du fra nu af vil holde på vores fælles hemmelighed og afstå fra at prøve på at sprede panik blandt pøblen. Den dag hvor menneskeheden vil få Sandheden at vide er nær (i henhold til vores målestok), men indtil da er det bydende nødvendigt at undgå kaos og, det uundgåelige, menneskehedens undergang.


Vi har åbnet op for din blog igen og har efterladt de indlæg uden klare referencer til Sandheden. Vi håber på at du vil holde dig fra at sende flere budskaber til pøblen gennem dette magtfulde medie. Hvis du skulle afstå fra at følge vores retningslinier, kan jeg ikke svare for konsekvenserne!


Ærbødigst
Yahweh
infinitas-Alliancen


ps. Vi ved at du med dit rebelske sind vil offentliggøre dette brev på din blog, men vi har analyseret os frem til at menneskeheden heldigvis ikke vil tro på din historie, så du kan trygt fortælle om os uden konsekvenser.


Jeg er målløs. Åbenlys censur! Sådan er det desværre når verden er styret af skruppelløse væsner. Jeg forventer ikke at I tror på denne mærkværdige forklaring på bloggens tavshed, men jeg kan love jer at jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at åbenbare Sandheden for pøblen. Som I kan se, er jeg blevet pålagt tavshed her på bloggen, men dagen kommer snart hvor vi vil gøre oprør og tage verdens skæbne tilbage i menneskehedens hænder.

Pøbel, Rejs Jer! Åbn Øjnene! Lad Ikke Djævlen Slå Sine Kløer I Jer!

LET MY PEOPLE GO!

Jeg beklager på forhånd hvis dette indlæg er rodet, men der er vist en del ting jeg mangler at fortælle om siden sidste indlæg!

Thanksgiving - Torsdag den 23. november

Så fik jeg oplevet min første Thanksgiving. Jeg var, sammen med AD, inviteret til Thanksgiving middag hos Shulis bedsteforældre. Efter en lang dag på arbejde, kørte vi alle 3 nordpå til det område, hvor Shulis bedsteforældre bor en del af året. Det er et "fint" område med tilhørende golfbaner og Country club. Det er i hvert fald ikke et sted for fattige mennesker! Et par huse fra bedsteforældrenes hus, har selveste Celine Dion boet. Og som de sagde; "jow, hun var da en meget sød pige." :-)

Vi ankom til deres hus sidst på eftermiddag og blev budt velkommen med drinks og snaks. Shulis bedsteforældre var utroligt søde og var glade for at vi ville fejre Thanksgiving med dem.
Selve middagen blev afholdt i deres Country club og derfor var vi i dagens anledning klædt i vores fineste jakkesæt, da man desværre ikke måtte komme ind i t-shirt og kondisko (Jakobs national påklædning).

Vi var ni mennesker ved vores bord i restauranten. Lokalet var rigtig hyggeligt indrettet og betjeningen var helt i top. Tjenerne kom så snart vi havde sat os og lagde servietten pænt i vores skød og det er jeg altså ikke vant til fra de steder jeg normalt har frekventeret (læs: Torvets pølsebar på Rønne torv).

Der var opstillet 3 kæmpe buffet borde i restauranten; et med kød, et med kartofler osv og et med salat. Jeg røg direkte på kalkunen, som jo er det man normalt spiser til Thanksgiving. Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg på det skammeligste misbruger juleaften til at spise som et svin og jeg er glad for at sige at jeg nu har en ekstra højtid at misbruge! Jeg spiste til jeg var flov + lidt til.
Meen, det var ikke slut efter at kødsveden (Læs: varmen fra 8 stykker kalkun) begyndte at trænge sig på. Et fjerde buffet stod sandelig i hjørnet udelukkende fyldt med kage. Og det er jo heller ingen hemmelighed at jeg er glad for kage, så der blev gået et par ture frem og tilbage (man skal jo smage det hele).

Alt i alt var det en rigtig god Thanksgiving, selvom det eneste jeg sagde tak for, var invitationen og maden :-)

Et par billeder fra middagen kan ses her



Countdown til familiebesøg

Resten af november og starten af december forløb uden de vilde oplevelser. Jeg arbejdede selvfølgelig som sædvanlig og nød det gode vejr der til stadighed overrasker mig hver morgen. I midten af december fik vi et par dage med koldt vejr (helt ned til 12 grader klokken 5 om morgenen) og jeg frygtede for resten af julemåneden, men vejret blev heldigvis gradvist bedre. I løbet af hele december måned var der 3 dage hvor det var nødvendigt for mig at have en langærmet trøje på om morgenen. Ellers har vejret været til t-shirt og bare tæer!

Weekender i december måned tog jeg med AD til et par fester sammen med den efterhånden faste omgangskreds. Jeg har igennem AD mødt en masse søde mennesker og det er jo rart når jeg kan genkende folk i byen :-)

Der er nogle billeder fra dsv fester her + billeder fra snorkleturen til Key Largo (omtalt i tidligere indlæg) og andre ikke-kategoriserede billeder.

Udover godt vejr, fester og lidt arbejde, blev de første 3 uger af december brugt til at glæde mig til at få familie på besøg. Min fætter Jannik, min far og hans kæreste Rikke havde nemlig meldt deres ankomst til 19 december. Og tak for det - jeg tror ikke jeg kunne have overlevet en juleaften uden Nielsens (mon père) sovs! Og selvom maden er vigtig, så var det nu også ganske rart at få besøg hjemmefra...



En dag i Miami lufthavn


Så oprandt dagen endelig hvor familien skulle ankomme til Miami. Jannik ville lande ved 19-tiden og resten(Læs: min far og Rikke), skulle ankomme 23.30.

Efter en lang dag på arbejde og en lang eftermiddag der blev brugt på at vente på at klokken blev nok til at der ikke var så lang tid til at fætteren landede, fik jeg Remy til at køre mig til lufthavnen. Jannik og jeg havde lejet en bil, så hjemturen kunne vi klare selv.

Jeg gik ind i lufthavnen og kiggede på tavlen med ankomster, men jeg kunne ikke finde det fly Jannik skulle komme med! Heldigvis havde jeg en ide om hvor han nok ville være, så der begyndte jeg at gå hen. Jeg gik og gik og begyndte at blive lidt nervøs, men da jeg nåede ned i enden af lufthavnen (modsatte ende end hvor jeg var startet), stod fætteren med min overdimensionerede kuffert og spejdede efter mig. Han havde lige fået sin bagage, så jeg var kun et par minutter for sent på den (damn you, ankomst-tavle!).

Første punkt på dagsordenen var rygning, så genforenede fætter & fætter (det lød vist mest som om vi var kærester, men bare rolig... Vi er bare fætre :-)) gik udenfor og jeg kunne for første gang i lang tid tage en prince imellem mine gulnede fingre og blive helt sentimental. Puha, de har været savnet - Rød Marlboro når ikke prince til sokkeholderne!

Efter den dejlige danske røg, gik turen til starbucks for at hælde lidt koffein i kroppen. Vi skulle trods alt vente i lufthavnen over 3 timer endnu...


Hvis du er nået hertil i din læsning, er dine øjne sikkert blevet trætte, så fortsættelsen på familiebesøg, jul osv kan læses i næste blogindlæg (meget snart).

Og lige en afsløring her på falderebet; jeg skal på stranden i morgen :-)

Hav det rigtig godt...



Ps. her er lige et par ekstra bogstaver og nogle kommaer og punktummer, hvis der skulle mangle i ovenstående indlæg; abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,.............

Hej allesammen

Rigtig glædelig jul og godt nytår! Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år.

Jeg skriver et længere indlæg senere om hvad der er sket i julen (og vist også november :-)) - jeg ville bare lige informere om at jeg har lagt nye billeder op. De ligger ikke i den rigtige rækkefølge på hjemmesiden, så brug foreløbig følgende side i stedet for:

http://www.flickr.com/photos/champen/sets/

Der er det nok lidt lettere at danne sig et overblik. Især fordi jeg også har lagt flere "gamle" billeder op, så der nu er 574 billeder! Det er alligevel end del mere end de 200 billeder der lå før... Jeg tilføjer også snart kommentarer til de nye billeder (som jeg lige har gjort med alle de gamle billeder), så I kan finde ud af hvad pokker det er jeg viser jer.

Jeg håber I alle har det godt og jeg skriver meget snart igen...

For et stykke tid siden stod jeg for at skulle vaske tøj og tænkte at jeg i samme ombæring kunne rengøre andre beskidte ting. Jeg kiggede på mit pas, som efter blandt andet at have været i Thailand, Malaysia og Grækenland, så frygteligt beskidt ud. Da der ikke stod nogle advarsler på passet om at det ikke tåler maskinvask, lagde jeg det trygt i baglommen på min jeans og smed tøj og pas (plus dertilhørende indrejsepapirer, visum osv) i vaskemaskinen.

1 time senere...

Hvorfor i alverden kommer pas ikke med brugsanvisning og hvorfor sætter myndighederne ikke en tydelig advarsel på!? Hvorfra skulle jeg, stakkel naive bornholmer, dog vide at papir, blæk og vand sjældent er en god kombination? Hvordan forklarer man de amerikanske toldmyndigheder at ens indrejsepapirer er blevet til en nullermand?
Passet er stadig helt, men alle mine indrejsestempler er væk. Heldigvis har jeg, som den fornuftige dreng jeg er blevet opdraget til at være, taget kopier af mit pas og alle de tilhørende papirer.

PS. undersøger muligheden for at sagsøge det danske politi, producenten af pas, de amerikanske toldmyndigheder, den amerikanske vaskemaskine-producent og producenten af det vaskemiddel der skyllede blækket væk. Jeg tror jeg har gode muligheder for en milliard erstatning.

1 uge senere...

Turen går til DMV-kontoret (Division of Motor Vehicles) så champen kan få sig et kørekort. Men ak og ve, skæbnen er grum!
Lykkeligt uvidende om de fremtidige kvaler, går jeg glad frem til skranken. Jeg viser mit pas, min nullermand (og hvis der var nogen der skulle misforstå det jeg lige skrev, så er det føromtalte nullermand lavet af papir) og alle kopierne af de ødelagte papirer. Den overvægtige, amerikanske kørekorts-til-udlændinge-mand (i mangel af bedre ord) tager et hurtigt kig på min (forømtalte) nullermand og konstaterer at jeg skal lade være med at spilde hans tid og komme tilbage når min nullermand er blevet til indrejsepapir med originalt stempel!

Dagen efter...

En hurtig søgning på internettet afslører at der findes en formular til fjolser som mig der ødelægger og smider deres indrejsepapirer væk (tak, jeg er ikke alene) og jeg skal såmænd bare udfylde 117 sider med min livshistorie, sende det til toldmyndighederne med kopier af de originale kopier og så skal jeg forresten også lige betale 160 dollars (og hvis jeg kender de amerikanske myndigheder ret, så skal jeg nok forvente at behandlingstiden er et sted mellem 1-20 år). Jeg tror faktisk at det ville være nemmere at flyve ud af landet og komme tilbage og få nye indrejsepapirer...

I dag...

I gang med at udfylde formularer. En kort opsummering af hele pas-miseren;

Til alle dem der har presset på for en opdatering (mor) - her er den!

For at par uger siden var jeg med Remy, hans onkel og kusine ude på sump-tur på en sådan her. Vi så alligatorer - de svømmede op på siden af båden og lå og kiggede på os - pænt skræmmende!

Bagefter tog vi til Key Largo på snorkeltur. Vi sejlede ud med en katamaran med plads til ca 35 mennesker. Turen ud til stedet hvor vi skulle snorkle tog cirka 40 minutter. Vi lå ude foran og solede os og nød det gode vejr.
Ude på åbent hav iførte vi os maske og svømmefødder og snorklede i godt og vel en time. Det er første gang jeg har snorklet og det var en fed oplevelse! Alle mulige slags fisk med (mindst!) tusind forskellige farver og store koralrev.

Bagefter fik vi serveret rom-punch og champagne mens vi så solen gå ned og månen stå op. Remy blev involveret i at blande rom-punchen, så der blev ikke sparet på rommen og vi var ikke helt appelsin (eller rom)-fri da vi lagde til kajs igen.

I lørdags var vi til kæmpe Halloween fest på et stort diskotek i Miami. Selve Halloween var egentlig først tirsdag i den her uge, men tømmermænd på en onsdag er noget man meget gerne vil undgå, så alle unge mennesker var ude i lørdags. Jeg var klædt ud som Navy Seal og størstedelen af pigerne var klædt ud som sygeplejesker - ærgeligt at jeg ikke tog mit kamera med!
Det eneste negative jeg kan sige om den weekend er, at jeg desværre må have sovet i en mærkelig stilling natten til søndag - jeg vågnede i hvert fald op med ondt i hovedet...

Ellers er den sidste måneds tid gået med at ligge på stranden, ved poolen, ud og spise og drikke i weekenderne og selvfølgelig er der også blevet tid til at arbejde lidt. Jeg nyder stadig at være her og efter at have hørt om storm og kulde i Danmark, er jeg endnu mere glad for at jeg hver dag kan gå udenfor og ryge min morgen-cigaret i 25 graders varme (og den bliver røget tidligt!).

Mormor, hjerteligt tillykke med fødselsdagen! Jeg håber at du havde en god dag...

Jeg håber alt er vel i Danmark - Jeg savner jer allesammen og sender varme tanker fra Florida.

Der tages forbehold for eventuelle stavefejl og/eller slåfejl.

Så er sandheden om Bigfoot afsløret! Bigfoot er en dansker bosat i USA - sådan bliver man i hvert fald nok opfattet hvis man spørger efter størrelse 42 i sko. Det tog mig lige et par minutter at tænke på at kigge i min egen sko, hvor den amerikanske skostørrelse står...
Min er Størrelse 8,5 og den er meget nemmere at finde i butikkerne end størrelse 42!

Jeg har nu været her i 28 dage og det føles stadig nogle gange som om jeg er på ferie; Vi var i South Beach i sidste weekend og drak et par øl på en udendørs bar. klokken var 12 om aftenen, jeg var i kortærmet skjorte og stod stadig og svedte! Dèr føltes det som ferie, men det fantastiske er, at jeg kan gøre det hver weekend hvis jeg vil - det er fedt at have et liv der ind imellem føles som ferie :-)

Som nogen nok har set på billederne, har jeg fået ny seng! Det var tiltrængt efter mere end 2 uger tortur af ryggen på en luftmadras. Så jeg købte den bedste seng mit visa kunne holde til og nu sover jeg som en konge, selvom min seng er queen size! Meeen, det er blevet lidt sværere at komme ud af sengen for at tage på arbejde klokken halv 4 om morgenen...

En opdatering omkring orkaner; Der har ikke været flere varsler siden den sidste jeg fortalte om. Vejret har været perfekt det meste af tiden og de næste billeder på www.jayhoo.dk er billeder af mig ved vores swimmingpool i mandags i 35 graders varme:-) Hele eftermiddagen blev tilbragt dèr med seneste nummer af Maxim og en kold øl.

Arbejdsmæssigt kører alt også som det skal. Jeg er utrolig glad for at være her og mine kollegaer er allesammen søde og kan tage min mærkelige humor! Jeg er stadig i gang med at vænne mig til at møde meget tidligt, men det bliver opvejet af at have fri hele eftermiddag. Jeg afventer stadig at få mit social security nummer før jeg kan få bil, bank osv, men det skulle heldigvis ikke tage så lang tid endnu...

Jeg lover snart at vende tilbage med mere nyt fra "de overvægtiges land", men jeg bliver nødt til at stoppe nu da mit trådløse netværk ikke rækker helt ud til pool'en. jeg håber I alle nyder den danske sen-sommer og har det godt.

Varme hilsner fra Florida, USA

Min første post fra Hollywood, Florida. Jeg har nu været her næsten 2 uger og jeg har stadig ikke vænnet mig til tanken om at jeg befinder mig i et andet land mange kilometer fra gode, gamle Danmark.

Jeg tog afsted torsdag 24/8 fra København. Flyet lettede lidt forsinket ved 4-tiden med Chicago som destination. Vi skulle lande i Chicago klokken 17.30 lokal tid og jeg skulle videre til Miami klokken 19.30, men flyvet var forsinket en halv time, så jeg måtte spurte til check-in efter at have været igennem immigrationsmyndighederne, tolden og sikkerhedskontrollen, men heldigvis var flyet til Miami også forsinket, så jeg nåede det!

Jeg landede i Miami halv 12 torsdag aften. Godt træt og klar til at hoppe på hovedet i seng, ventede jeg på min bagage, men efterhånden som det tyndede ud i både passagerer og bagage, så det ud til at mine tasker stadig befandt sig et sted i Chicago! Jeg fik anmeldt min manglende bagage og fik fundet Morten(min nye chef) og efter en veltrængt cigaret, tog vi turen til mit nye hjem i Hollywood.

Klokken var næsten 1 torsdag nat da jeg endelig blev præsenteret for mit værelse og en seng af mine nye svenske roommates Adnan og Remy. De havde redt op til mig, så jeg røg direkte i drømmeland!

Jeg stod op fredag, gik ud på terrassen og blev ramt af en massiv varme-bølge! Jeg var taget fra Danmark i regnvej og kommet til et land der åbenbart ligger lige ved siden af solen! Varmt var det i hvert fald...
Om eftermiddagen tog vi en tur til et supermarked for at handle ind og jeg var næsten ved at fare vild! Det er kæmpestort og man kan købe alt fra mad til senge! Alting er over-size herover - også amerikanerne :-)

Allerede fredag aften blev jeg introduceret for nattelivet i South Beach. Vi tog ud for at møde et par af Adnan's venner og for at køle os ned med et par kolde øl. Selv klokken 2 om natten var det behageligt varmt og de latinamerikanske babes havde ikke meget tøj på! Det er ikke sidste gang jeg tager dertil...

Mandag mødte jeg på arbejde for første gang. Vi skulle møde klokken 4 (om morgen!), så vi tog afsted hjemmefra lidt over halv 4.
Første dag gik som som de dage plejer at gå; jeg blev introduceret for en masse mennesker som jeg stadig ikke kan huske navnene på, fik drukket en masse kaffe og snakkede lidt med chefen om hvad jeg skal lave...

Tirsdag var min første "rigtige" arbejdsdag og også dagen jeg fik at vide at der var en orkan på vej. Alle snakkede om det og der var lange køer i supermarkederne og ved benzin-stationerne. Mit firma satte jern-skodder op for alle vinduer og døre og sagde, at de ville ringe hvis vi skulle komme på arbejde dagen efter!

Onsdag skulle orkanen så komme, men heldigvis var det kun en tropisk storm der kom hen over Florida. Det blæste en del og regnede, men vi skulle desværre på arbejde :-)
På nuværende tidspunkt har jeg stadig min første orkan til gode, men mon ikke den kommer snart her i orkansæsonen...

Jeg har i løbet af de første 14 dage allerede oplevet mange ting, men det må jeg skrive om en anden gang - jeg skal nemlig have mig en eftermiddagslur (Det er ikke nemt at stå op klokken 3 hver nat). Jeg håber alle har det godt - send mig en mail når I savner mig :-)